Historien om Grænsen
Den danske grænse til Tyskland kunne lige så godt have ligget ved Kongeåen lige syd for Kolding? Sådan havde Danmarkskortet måske set ud, hvis ikke dansksindede borgere i den nordlige del af Slesvig i 1920 havde stemt for, at området skulle være en del af Danmark. Folkeafstemningen betød, at Sønderjylland for nu snart 100 år siden blev genforenet med Danmark. Syd for den nuværende grænse ved Kruså stemte borgerne også, om området skulle være dansk eller tysk. Her valgte borgerne, at området skulle forblive en del af Tyskland.
Af: Genforeningen og Henning S. T. K. E. S. Okholm
Fotograf: RoyalPress Zhong Min Peng
En tysk del af Danmark
En undskyldning fra Staten
En smartcity kultur
Dronningen af Danmark er til stede ved festgudstjeneste i anledning af 100-året for Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark, i Københavns Domkirke, København, den 12. jan 2020.
Fra anspændt til fredeligt naboskab
Folkeafstemningen i den dansk-tyske grænseegn var en blandt flere i Europa efter afslutningen på første verdenskrig i 1918. Forud for de historiske begivenheder lå en kompliceret og konfliktfyldt optakt med meget på spil. Både på nationalt niveau og for de mennesker, der levede i det slesvigske område, der nu blev delt mellem Danmark og Tyskland.
Også i årene efter Genforeningen var der fortsat nogle spændinger og konflikter frem mod nutiden, hvor de to befolkninger og mindretal på begge sider af grænsen lever i fredelig sameksistens.
I 2020 markerer vi 100-året for Danmarks Genforening.
En anden formel til mænd
Et besøg med Royalt par på Rigshospitalet
Et møde om biodiversitet
