Af:Kilde: Det Kongelige Bibliotek
FOTO:Zhong Min Peng@RP
Tidligere NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg besøgte Det Kongelige Bibliotek i København den 27. oktober i anledning af udgivelsen af sine erindringer “På min vagt”.

Jens Stoltenberg var NATO’s generalsekretær fra 2014 til 2024, hvor han arbejdede for at sikre medlemslandenes frihed, stabilitet og sikkerhed. Den 27. oktober besøger han Det Kongelige Bibliotek, hvor han deltager i en samtale med Bo Lidegaard om sine erfaringer som NATO’s generalsekretær i en tid, hvor alt fra krigen i Ukraine og NATO’s engagement i Afghanistan til samarbejdet med præsident Trump har haft stor betydning for det internationale samfund.
”Jeg er meget glad og stolt over, at Det Kongelige Bibliotek er vært for Jens Stoltenbergs besøg i Danmark. I en tid præget af stor usikkerhed og polarisering er der brug for fælles viden og erfaringer – og et godt sted at starte er i litteraturen og samtalen. Nu får man mulighed for at høre om erfaringerne fra NATO’s øverste ledelse på nært hold – i en periode, der var præget af store sikkerhedspolitiske spændinger. Jeg håber, at mange – både unge og ældre – vil benytte sig af denne mulighed.”
— Bente Skovgaard Kristensen, administrerende direktør for Det Kongelige Bibliotek
Anledningen for besøget er udgivelsen af Jens Stoltenbergs erindringer På min vagt, der udkommer den 1. oktober 2025 i en lang række lande, herunder Danmark. Arrangementet afholdes i samarbejde med Gutkind Forlag og er en del af Det Kongelige Biblioteks serie “Thought Leadership Stage”, hvor biblioteket præsenterer nye perspektiver fra nogle af verdens førende personligheder inden for politik og samfund gennem samtaler – med litteraturen som udgangspunkt.
Thought Leadership Stage: Jens Stoltenberg (NO) i samtale med Bo Lidegaard
Tidligere NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg besøger Det Kongelige Bibliotek i København den 27. oktober i anledning af udgivelsen af sine erindringer “På min vagt”.
Jens Stoltenberg var NATO’s generalsekretær fra 2014 til 2024, hvor han arbejdede for at sikre medlemslandenes frihed, stabilitet og sikkerhed. Den 27. oktober deltager han i en samtale med Bo Lidegaard om sine erfaringer som NATO’s generalsekretær i en tid, hvor alt fra krigen i Ukraine og NATO’s indsats i Afghanistan til samarbejdet med præsident Trump har haft stor betydning for verdenssamfundet.
Om Jens Stoltenberg
Jens Stoltenberg (født 1959) er norsk politiker og økonom. Han var Norges statsminister fra 2000–2001 og igen fra 2005–2013. Stoltenberg var NATO’s generalsekretær fra 2014–2024, en post han overtog fra Anders Fogh Rasmussen. I februar 2025 blev han Norges finansminister.