FOTO: ZHONG MIN PENG © RP
AF: KONGEHUSET OG HENNING OKHOLM
Kronprinsessen af Danmark deltog som præsident for WWF Verdensnaturfonden i konferencen ”Biodiversity is good business”
Kronprinsessen af Danmark deltog den 17. november 2022 som præsident for WWF Verdensnaturfonden i konferencen ”Biodiversity is good business”.
Kronprinsessen blev i 2020 udnævnt til præsident for WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med at beskytte truede dyrearter og udbrede løsninger, der kan sikre en bedre fremtid for naturen og jordkloden.

Kronprinsessen af Danmark deltog som præsident for WWF Verdensnaturfonden i konferencen ”Biodiversity is good business”

Konferencen fandt sted hos DI, hvor direktører og bæredygtighedsansvarlige for de største danske virksomheder var samlet for at diskutere, hvordan biodiversitet kan integreres i forretningsstrategien – til fordel for både erhvervsliv og naturen.

I forbindelse med konferencen, som var arrangeret af WWF Verdensnaturfonden, Bain & Company og DI, blev resultaterne fra den nye rapport ”Danske virksomheder og biodiversitetskrisen” drøftet. Rapporten fremhæver, hvorfor virksomheder er nødt til at handle nu for at afbøde tabet af biodiversitet.