Dronningen deltog i Urparade og overrakte “Dronningens Ur”

FOTO: ZHONG MIN PENG © RP
AF: KONGEHUSET OG HENNING OKHOLM

Dronningen af Danmark deltog i Urparade og overrakte “Dronningens Ur”

 Dronningen af Danmark overværede den 16. november 2022 Den Kongelige Livgardes Urparade og overrakte “Dronningens Ur” på Livgardens Kaserne i København.16. november 2022.

“Dronningens Ur” er en hædersbevisning, der overrækkes til den garder, der af Vagtkompagniet er udvalgt som tjeneste periodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden. Garderen udpeges af de foresatte og kammeraterne, der i udvælgelsen lægger vægt på både god soldatertjeneste og på udvist kammeratskab.

Urparaden fandt traditionen tro sted på eksercerpladsen ved Livgardens Kaserne i København.

Overrækkelsen af uret har fundet sted siden 1970, hvor det blev indstiftet i forbindelse med Frederik 9.’s 70-års fødselsdag. Uret skiftede ved tronskiftet i 1972 navn til ”Dronningens Ur”, og Dronningen har siden da videreført traditionen.

Ved paraden overrakte Majestæten “Dronningens Ur” til garder Frederik Noel Østergaard, der var blevet udpeget af Vagtkompagniet som tjeneste periodens bedste garder.

Dronningen deltog i Urparade og overrakte “Dronningens Ur”
FOTO: ZHONG MIN PENG © RP 16 11 2022

Skriv et svar