Kronprinsessen af Danmark er protektor for Hjerteforeningen

Kronprinsessen af Danmark forestår som protektor uddelingen af Hjerteforeningen og Børnehjertefondens forskningslegater. Hotel d’Angleterre, København, 11. januar 2023 Kronprinsessen  af Danmark er protektor for Hjerteforeningen, der med sine over 120.000 medlemmer er blandt Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer. Foreningen har eksisteret siden 1962 og arbejder i dag med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

FOTO: Zhong Min Peng© RP

AF: Kongehuset og Henning Okholm

Kronprinsessen af Danmark uddelte den 11. januar 2023 Hjerteforeningen og Børnehjertefonden forskningslegater ved et arrangement på Hotel d’Angleterre i København.

Ved ankomsten blev Kronprinsessen modtaget af adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft samt formand for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden Christian Hassager, hvorefter Hendes Kongelige Højhed fik overrakt blomster af Hjertebarnet Anna på syv år.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år forskningslegater til projekter inden for forskning i hjertesygdomme, og i år blev legaterne tildelt professor i kardiologisk psykologi Susanne Schmidt Pedersen, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen Charlotte Klinker Demant og overlæge og professor i akutmedicin og kardiologi Kasper Iversen.

Den 11. januar 2023 Taler H.K.H. Kronprinsessen ved Hjerteforeningen og Børnehjertefondens legatuddeling
Det er mig en stor glæde at stå her i dag for at hylde hjerteforskningen.
Som protektor for Hjerteforeningen er det en ære at få lov til uddele legater til nogle af landets dygtigste hjerteforskere. Det er en dag, jeg glæder mig til.

Jeg går altid herfra med ny, spændende viden og et optimistisk syn på fremtiden i kampen mod hjertesygdom i Danmark.

Og igen i dag har jeg fået bekræftet, at vi har noget særligt herhjemme – noget vi skal værne om og noget, vi skal udvikle.

Vi har nemlig et exceptionelt dygtigt forskermiljø.

Et miljø, der hvert eneste år rykker grænserne for, hvad vi troede muligt.

Vi har forskere, der hele tiden prøver nye grænser af.

Forskere, der tænker langsigtet, og som hver dag kæmper for at nå et lille stykke tættere på det store gennembrud.

Det er nemlig små og store gennembrud, der kommer os alle til gode, og som redder liv.

Og gudskelov for det.

For til jer her i salen, og til alle jeres kolleger, kan jeg kun sige:

Af hjertet tak for jeres indsats.

Næsten hver tiende dansker lider i dag af hjertesygdom.

Det er voldsomt.

Hjertesygdom er en folkesygdom.

Hvor mange af os her i dag er ikke ramt af hjertesygdom, eller kender én, som er eller har været?

Det værste ved hjertesygdom er jo, at den rammer så bredt.

Det er ikke kun den syge, det går ud over.

Bag hver hjertesyg findes jo ofte en familie. En hustru eller ægtemand.

Måske børn og børnebørn, og venner eller kolleger, som man pludselig ikke kan se så tit eller være sammen med på samme måde, som man var vant til.

Mange af disse pårørende må også indstille sig på et helt nyt liv, når hjertesygdommen rammer.

Derfor kan det næsten ikke gå hurtigt nok med nye behandlinger, ny medicin og nye måder at støtte hinanden på.

Men som I tre legatmodtagere netop har demonstreret, så er vi heldigvis rigtig godt med her i Danmark.

Vi tænker på fremtiden og på, hvordan vi bedst hjælper den næste dansker, der bliver ramt af hjertesygdom.

Det går den rette vej med hjerteforskningen og kampen mod hjertesygdom.

Og det gør det også med den måde, vi hjælper og støtter vores hjertepatienter på her i Danmark.

Det oplevede jeg selv under et besøg på Aarhus Universitetshospital i oktober måned.

Her indviede hospitalet deres nye patientstøtteordning, som vi fik præsenteret i videoen tidligere.

For som Jacob siger i filmen, så kan noget så simpelt som en samtale og en beroligende hånd på skulderen gøre en stor forskel, når man er indlagt med hjertesygdom.

Dét at tale med andre, der har været i samme situation som én selv, og kan fortælle én, at der er lys for enden af tunnelen, det tror jeg kan gøre en verden til forskel for rigtig mange hjertepatienter.

Og det er der brug for, for der er desværre utroligt mange danskere, der kæmper med de tunge tanker, når de får hjertesygdom.

For i de mørke stunder, hvor lynet slår ned og tankerne bliver tunge, der har vi jo ikke kun brug for god behandling af vores læger og sygeplejersker.

Vi har også brug for hjælp fra hinanden.

Vi har brug for vores medmennesker, og for at føle, at vi ikke står alene.

Dén følelse kan patientstøtterne skabe for den hjertesyge, og det gør i mine øjne ordningen helt unik.

Patientstøtterne gør noget så enkelt som at banke på døren til et medmenneske og spørge om der er noget, de har brug for.

Men nu skal vi hylde hjerteforskningen.

Jeg vil gerne takke jer forskere for jeres flotte oplæg her i dag, og for at give os et spændende indblik i jeres forskning.

Skriv et svar