Af: kongehuset og Henning Okholm
FOTO. Zhong Min Peng©RP
Kronprinsparret af Danmark deltog sammen med det officielle Danmark tirsdag den 5. september 2023 i markeringen af flagdagen for Danmarks udsendte.Markeringen startede med en kransenedlæggelse ved monumentet på Kastellet.
- kranselægning i Kastellet
Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary og repræsentanter for danske myndigheder og internationale samarbejdspartnere lægger kranse ved mindesmærket.
Ved kransenedlæggelsen deltog en paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelse og veteraner. Kronprinsparret lagde en krans ved Monumentet over Danmarks internationale indsats siden 1948. Monumentet med inskriptionen “EN TID – ET STED – ET MENNESKE” blev indviet på flagdagen i 2011 af H.M. Dronningen.
Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller musik i forbindelse med kransenedlæggelsen. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), og forsvarsminister Trine Bramsen (S) holder taler
- gudstjeneste i Holmens Kirke
Senere deltog Kronprinsparret i en mindegudstjeneste i Holmens Kirke for Danmarks faldne soldater. Ved gudstjenesten sluttede forsamlingen med at synge den kendte salme ”Altid frejdig når du går”.Gudstjenesten i Holmens Kirke er for de efterladte til dræbte i international tjeneste og med deltagelse af kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelser fra Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen samt en række andre særligt inviterede gæster. Derudover deltager soldater fra enheder, der var været udsendt siden flagdagen 2019. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holder tale.
3,. parade på Christiansborg Slotsplads
Om eftermiddagen overværede Kronprinsparret parade på Christiansborg Slotsplads, hvor blandt andet Den Kongelige Livgardes Æreskommando under fuldt spil aflagde honnør for Deres Kongelige Højheder.
Kronprinsen indledte paraden med at inspicere den opstillede paradestyrke til “Kronprins Frederiks Honnørmarch”.
Efterfølgende marcherede Æreskommandoet under fuldt spil til “Frederik 9.s Honnørmarch” og aflagde honnør for Kronprinsparret.
Omkring 1000 danske soldater, der har været udsendt på internationale missioner siden 2022, blev senere hyldet for deres indsats ved en stor parade på Christiansborg Slotsplads.
Sammen med Kronprinsparret blev paraden overværet af regeringen, medlemmer af Folketinget, andre myndigheder, udenlandske gæster og pårørende til faldne soldater. Ved paraden holdt statsministeren, den konstituerede rigspolitichef og forsvarschefen taler til soldaterne og deres pårørende.
Parade på Christiansborg Slotsplads for de udsendte siden flagdagen 2019. Paraden omfatter mere end 2.000 soldater. Der er deltagelse af de efterladte til dræbte soldater, kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelser fra Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen, internationale samarbejdspartnere og øvrige særligt inviterede gæster. Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller musik til paraden. Statsminister Mette Frederiksen (S), rigspolitichefen og forsvarschefen holder taler til paraden