En Royal tilstedeværelse ved den danske Folketingsåbning

En Royal tilstedeværelse ved den danske Folketingsåbning

08/10/2020 0 Af admin

En tradition der holdes ifølge dansk grundlag, er folketingets åbning i oktober måned. Det foregår med alle dets medlemmer og dele af regeringen, samt de Kongelige. Altid den første tirsdag i Oktober måned, hvor den varme sensommertemperatur og den kolde efterårstemperaatur mødes, holdes åbningen.

Af: Folketinget, Kongehuset og Henning S. T. K. E. S. Okholm

Fotograf: RoyalPress Zhong Min Peng

Dronningen, Kronprinsparret og Prinsesse Benedikte af Danmark  er til stede ved Folketingets åbning. Christiansborg, den 6 oktober 2020.
I 2020 markerer Folketingets åbning begyndelsen på det nye folketingsår og finder altid sted den første tirsdag i oktober i Folketingssalen på Christiansborg.

Ifølge Grundloven af Danmark skal Folketinget åbne den første tirsdag i oktober, og ved åbningen er det første punkt på dagsordenen altid at vælge formand og næstformænd for Folketinget. Efterfølgende holdt statsministeren sin åbningstale for alle medlemmer der er mødt op.

Folketingsgenstart

Folketing siger:
Folketingssalen Ifølge grundlovens § 36, stk. 1, begynder Folketingsåret altid den første tirsdag i oktober, hvor Folketinget skal sættes på ny.

Præcis kl. 12 starter årets første møde i Folketingssalen. Det indledes af aldersformanden, der er det medlem, som har siddet længst tid i Folketinget.

Formanden

Folketingets åbningsdag forløber på næsten samme måde hvert år. Det første møde begynder med, at Folketinget vælger 1 formand og 4 næstformænd. De udgør tilsammen Folketingets ledelse, Præsidiet. Præsidiemedlemmerne udpeges af de fire største folketingsgrupper, der ikke har besat formandsposten. Efter formandsvalget overtager formanden mødets ledelse efter aldersformanden.

Folketinspræsidiets Åbningstale

Når formanden og næstformændene er valgt, går landets statsminister på talerstolen og holder sin åbningstale. I åbningstalen gør statsministeren status over rigets tilstand. I grundlovens § 38, stk. 1, står der ”På det første møde i Folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.”

Ud over den mundtlige tale består åbningstalen også af en skriftlig del, nemlig regeringens lovprogram eller lovkatalog. Det er en gennemgang af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i den nye folketingssamling. Åbningstalen er derfor en god mulighed for den siddende statsminister til at vise regeringens ideologiske grundlag og fremhæve, hvor regeringen står i konkrete sager.

Åbningstalen af Statsministeren

Transkriberet red.

Man siger, at kriser viser, hvilket stof man er gjort af. Foråret 2020 skulle blive Danmarks styrkeprøve. En fælles fjende. En global pandemi. Og hvilket stof! Fællesskab. Samfundssind. Handlekraft. Danmark viste, alt det vi kan. Vi blev mindet om, hvor sårbare vi er, når vi er alene. Og husket på, hvor stærke vi er, når vi står sammen. Vi kunne have accepteret, at sygdommen tog tusindvis af liv. Men i Danmark skal en virus ikke bestemme, om sundhedsvæsenet bukker under. Slår tusinder ihjel.

Vi lader ikke en virus ødelægge tilliden til vores samfundsmodel. Og dermed fundamentet for vores samfundsøkonomi. Det gjaldt i foråret – det gælder nu. Efter sommerens afmatning er coronaen vendt tilbage.
Det var forventet, at virussen ville få fat igen, men det er sket hurtigere, end vi havde håbet.

De seneste tre uger har vi i gennemsnit haft omkring 450 nye smittede om dagen. Og i går havde vi 120 indlagte. Det højeste antal siden maj.
Indtil videre er det lykkedes os at bremse stigningen, inden den har fået for godt fast. Nye restriktioner har desværre været nødvendige.
Sådan er det også i mange andre lande. Vi ser i hele Europa, at virussen breder sig hurtigt.

Meget tyder på, at vi i Danmark, som situationen er lige nu, har styr på epidemien. Det skyldes ikke mindst, at vi er et af de lande i verden, der tester allermest. Men sundhedsmyndighedernes vurdering er stadig, at tallene er for høje, nu hvor vinteren er på vej.
Derfor er der brug for alles indsats – igen.

Inden længe vil regeringen – som lovet – præsentere et varslingssystem, der giver mere forudsigelighed omkring, hvad vi gør, hvis smitten stiger. Den såkaldte dans med corona er og bliver hård, lang og udmattende. Ældre, der oplever ensomheden. Smittede, som bliver bange. Medarbejdere, som frygter for jobbet. Iværksættere, som kæmper for deres livsværk. Kulturlivet, der higer efter publikum. Og de fleste savner livet, som det var – og skal blive igen. Spontaniteten og nærheden. Et kram. Jeg savner det selv. Men virus skal heller ikke vinde denne gang. For hvad gør det ved et samfund. Et fællesskab. Ved mennesker. Hvis fanden bare kan tage de sidste – dem, som alligevel er svage?

Sådan må vi aldrig tænke. Sådan må det aldrig blive.
Vi har bevist, at vi både kan værne om det enkelte menneskeliv – og samtidig være et af de lande i Europa, hvis økonomi ser ud til at komme bedst igennem krisen.
Fordi vi lukkede smitten ned – kunne vi åbne samfundet hurtigt igen. Sundhed og økonomi er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. Tryghed er fundamentet for fremgang.
Alle i Danmark har del i vores fælles resultater.

Ovenstående er talen transkriberet.

billedet indeholder en person
billedet indeholder to personer
billedet indeholder tre personer
billedet indeholder en person
billedet indeholder en person
billedet indeholder tre personer
billedet indeholder to personer
billedet indeholder fire personer og en bil i baggrund
billedet indeholder ti personer

Ekstra indlæg kommer

Ekstra indlæg kommer