Kronprinsen af Danmark den 21. maj 2021 deltog som protektor for Plant et Træ i plantningen af en frugttræsplantage i naturbørnehaven i København. Ved ankomsten blev Kronprinsen budt velkommen med sang fra børnehavebørnene. Herefter var der taler ved landsformand i Plant et Træ Jens Døssing, borgmester i Tårnby Kommune Allan S. Andersen og administrerende direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye.
Af: Kongehuset & Henning Sandberg T. Kruse Emanuel S. Okholm (BA)
Fotograf: RoyalPress Zhong Min Peng (Cand.polit.)
I den kommende tid bliver Tårnby Kommunes dagtilbud og skoler en lang række træer og buske rigere. En større donation fra Københavns Lufthavnes passagerer giver nu mulighed for at bidrage til lokale børn og unges forståelse af naturen.Medlemmer af den tidligere kundeklub ”CPH Advantage” i Københavns Lufthavne A/S (CPH) har i forbindelse med lukningen haft mulighed for blandt andet at få udbetalt deres optjente point eller donere dem til Plant et Træ. Mange medlemmer har valgt at donere deres point, og donationen til organisationen vil gå til lokal træplantning til gavn for naturen og ikke mindst de mange lokale børn og unge.Kronprinsen markerede projektets begyndelse ved at plante et træ sammen med en gruppe børnehavebørn.
Efter træplantningen udleverede Kronprinsen af Danmark plakater og bøger til børnene.
Plant et Træ er en almennyttig organisation, som siden 1988 har plantet mere end 1,5 million træer i Danmark. Organisationen planter blandt andet enkelttræer, frugtplantager ved børneinstitutioner, undervisningsskove, bytræer, alléer og mindetræer.