FOTO: ZHONG MIN PENG RP.©
AF: HENNING OKHOLM OG KONGEHUSET
Dronningen af danmark besøger fra den 29. august til den 1. september 2022 Slagelse Kommune, Smålandsfarvandet ud for Lolland Kommune og Frederiksberg Kommune på årets andet sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
I år gennemfører H.M. Dronningen to sommertogter i Danmark med Kongeskibet Dannebrog. Det første sommertogt blev gennemført fra den 1.-4. juni, hvor Hendes Majestæt besøgte Helsingør Kommune, Anholt og Aarhus Kommune. Fra på mandag den 29. august og frem til den 1. september 2022 aflægger Dronningen besøg ved Slagelse Kommune, Fejø, Askø og Lilleø i Smålandsfarvandet ud for Lolland Kommune samt til sidst Frederiksberg Kommune.
De årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog er en tradition, som går tilbage til Christian 10., der som den første regent gjorde årlige togter i danske farvande til en fast del af sit program. Traditionen er videreført af Frederik 9. og siden Dronningen, som begge har lagt vægt på at bruge Dannebrog til at skabe kontakt med alle dele af riget.
Sommertogt i Slagelse Kommune mandag den 29. august 2022
Officiel modtagelse på Slagelse Rådhus
Kl. 14.30 H.M. Dronningen af Danmark ankommer til Slagelse Rådhus og modtages af Byrådet. Slagelse Rådhus, Slagelse,
Dronningen modtages officielt på Rådhuspladsen foran Slagelse Rådhus. Borgmester Knud Vincents holder en officiel velkomsttale for Dronningen i Byrådssalen og præsenterer byrådsmedlemmerne i Slagelse Kommune samt overbringer kommunens gave.
Slagelse Rådhus blev indviet i 1963 og er tegnet af Flemming Lassen. Efter kommunesammenlægningen rummer kommunen i dag også byerne Skælskør, Hashøj og Korsør.
Karetkørsel i Slagelse midtby
Kl. 15.10
Dronningen kører sammen med borgmester Knud Vincents og fr. Birgit Nielsen i karet gennem Slagelse midtby til Træskogården eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Koncert med Sunshine Band i Træskogården
Kl. 15.30
Dronningen ankommer med karet til Træskogården, hvor VASAC Sunshine Band vil tage opstilling og fremføre en række numre for Majestæten.
Sunshine Band er en del af VASAC Slagelse, der er et aktivitetstilbud for mennesker med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Bandnavnet dækker over 14 mennesker med forskellige udfordringer, som alle har en fælles interesse for musikken.
Rundvisning hos Professionshøjskolen Absalon og campusområdet
Kl. 15.45
, der sidste år åbnede en ny campus i Slagelse ved siden af Syddansk Universitet. Dronningen modtages af professionshøjskoledirektør for Absalon Kristian Ørnsholt og prorektor for Syddansk Universitet Slagelse Helle Waagepetersen, som vil fortælle om samarbejdet i campusområdet.
Under besøget får Hendes Majestæt også en rundvisning i Absalons nye bygninger og ser undervejs jordemoderuddannelsens lokaler, simulations faciliteter, sengestue samt den særlige udsmykning af bygningen.
Festforestilling ved Sjællands Teater på Borreby Gods
Kl. 17.30
Dagen afrundes på Borreby Gods, hvor Dronningen overværer en festforestilling hos Sjællands Teater, der er Danmarks største egnsteater og rummer alt fra store familieforestillinger, drama og farce til børne- og unge-forestillinger for skoler og institutioner.
Borreby Herreborg er opført i 1556 af kansler Johan Friis som kun én af fem herreborge i Danmark. I 1783 blev Borreby købt af generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold og har siden været i familiens eje. I dag drives Borreby Gods som landbrugsvirksomhed, konferencested og kulturelt samlingspunkt for regionen, og i 2012 fik godset indrettet et teater i den fredede lade.
Dronningen af Danmark sommertogt 2022 (Slagelse Kommune (Dag 1)
FOTO: ZHONG MIN PENG RP.© (29 08 2022)