Af: TV2 og Henning Okholm
Fotos: ROYAL PRESS ZHONG MIN PENG
I omegnen af 6500 danskere bor i dag som hjemløse i Danmark.
Dét tal vil regeringen sænke markant med et nyt hjemløseudspil, hvor man også vil afskaffe “langvarig hjemløshed”.
Det siger social- og ældreminister af Danmark Astrid Krag (S) på et pressemøde mandag med udspillet “Alle skal have et hjem”.
- Folk skal ikke leve på gaden eller hele eller halve år på herberg. Vi må gå anderledes og ambitiøst til værks. Det handler dels om at skaffe de nødvendige boliger og dels om at sørge for, at de hjemløse får den massive støtte, som vi ved er så vigtig, siger Astrid Krag social- og ældreminister af Danmark.
Konkret foreslår Astrid Krag en ny og justeret udgave af modellen “housing first”.
Den betyder, at en hjemløs først tilbydes en bolig, og dernæst modtager hjælp med eksempelvis psykiske problemer.
- Vi har talt om housing first i snart ti år og brugt omkring 600 millioner kroner på det i de år. Imens er antallet af hjemløse steget. Det er, fordi vi ikke har haft boligdelen med før, men det gør vi nu, siger ministeren.
Hun henviser til, at regeringen i oktober præsenterede et nyt boligudspil, der skal skaffe 2900 flere billige boliger.
Ifølge Social- og Ældreministeriet findes der knap 40.000 familieboliger i dag, som har en husleje på mindre end 3500 kroner om måneden.
Astrid Krag kalder det en “grundlæggende omstilling” og vil derfor ikke sætte konkrete måltal på indsatsen.
- Men jeg har en stille forhåbning, at vi allerede i 2025 kan se, at der er markant færre hjemløse, når vi får optællingen der, siger hun.
Regeringen lægger med udspillet desuden op til at omlægge den såkaldte refusionsordning.
I dag får kommunerne refusion for udgifterne til et ophold på herberg. Staten betaler halvdelen.
Hjemløses hunde får 500.000 kroner i København
Men står det til Astrid Krag, skal refusionen følge borgeren som bostøtte i en housing first-indsats, når man har været på herberg i op til 90 dage.
- Det her er ikke at trække penge ud af området, men at omlægge støtten, så den følger borgeren, og vi i højere grad sørger for, at de kommer ud i en egen bolig. Når refusionen følger den enkelte borger, så vender incitamenterne den rigtige vej, i stedet for i dag hvor kommunerne kun får refusion, når borgerne er på herberget.
Der skal blandt andet også indføres krav om, at kommunerne laver individuelle handleplaner for alle borgere på herberger.
Trods de gode intentioner gør regeringen imidlertid ikke nok for at nedbringe antallet af hjemløse.
Det mener Dansk Folkeparti.
- Hjemløseudspillet mangler i den grad forebyggende tiltag, så man netop ikke ender i hjemløshed, siger socialordfører Karina Adsbøl (DF).
- Man bør give anbragte børn og unge ret til obligatorisk efterværn, en individuelt sammenhængende indsats på tværs af sektorerne, så man hjælper dem godt på vej i voksenlivet, siger hun.
Hjemløs designer har fundet ro i selvbygget havn – men naboerne ønsker ham smidt væk
De vil have flere penge til den sociale indsats.
- Det er fint, at regeringen vil prioritere billige boliger til hjemløse, men det er bare ikke nok. Hvis de fedter med den sociale indsats, kommer vi desværre aldrig i mål, siger socialordfører Trine Torp (SF):
- Det er ikke godt nok at gøre noget. Vi skal gøre nok. Jeg synes, det er dybt urimeligt, at folk lever på gaden i et så rigt land som Danmark.
Her er, hvad regeringen blandt andet planlægger:
Der afsættes 100 millioner kroner til midlertidigt at kunne nedsætte huslejen i op til 1200 eksisterende almene boliger til 3500 kroner om måneden. Tilskuddet løber over en årrække og prioriteres til kommuner med det største behov og med betingelse om fuld kommunal anvisningsret. Boligerne målrettes borgere i hjemløshed og andre udsatte borgere.
Der afsættes 680 millioner kroner frem mod 2026 til et engangstilskud, som permanent nedsætter huslejen til 3500 kroner om måneden for op til 1.700 nye almene boliger. Tilskuddet prioriteres til kommuner med det største behov og med betingelse om fuld kommunal anvisningsret til boligerne.
Regeringen ønsker at indgå en aftale med kommunerne om en bedre udnyttelse af den kommunale anvisningsret til de 500.000 almene familieboliger, der allerede findes, hvoraf de knap 40.000 har en husleje på mindre end 3500 kroner om måneden.
At kommunernes mulighed for at tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger bliver mere fleksible, herunder ved udvidelse af målgruppen, længere tidshorisont og at det kan omfatte flere boligtyper.
