FOTO: Zhong Min Peng @ RP
AF: Kongehuset og Henning Okholm
Dronningen af Danmark holdt den 4. januar 2023 nytårskur på Christiansborg Slot for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II., og III. rangklasse samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.
Inden nytårskuren kørte Dronningen fra Amalienborg til Christiansborg Slot i guldkaret fra Den Kongelige Stald-Etat eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte.
Guldkareten køres af en kusk, som sidder forrest på bukkeklædet. Bag på kareten står en jæger og en biløber. Vognen trækkes af seks heste, og på den forreste hest til venstre ridder en kusk.
Guldkareten er Kongehusets fineste karet og blev bygget til Christian 8. af karetmager Henry Fife i 1840.
Kareten er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.
I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget. Allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik. Datidens nytårslykønskninger havde samme grundelementer som de kure, vi kender i dag.
Nytårskurene finder sted i de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg Slot – blandt andet i Riddersalen.
Herefter inspicerede Majestæten den indre kommando i Drabantsalen.
Den indre kommando i Drabantsalen blev kort interview af Zhong Min Peng ,Royal Press Jounalist.
Nytårskur på Christiansborg Slot