Kronprinsessen overrækkelsen af Børnehjælps Prisen og Lillebror Prisen

FOTO: Zhong Min Peng©RP
AF: Kongehuset og Henning Okholm

Kronprinsessen Mary af Danmark var den 2. februar 2023 som protektor for Børnehjælpsdagen til stede ved overrækkelsen af Børnehjælps Prisen og Lillebror Prisen.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Festsalen på Nationalmuseet, hvor Kronprinsessen ved ankomst blev modtaget af Børnehjælpsdagens adm. direktør Ina Thorndahl, bestyrelsesformand Lone Sørensen, vicedirektør ved Nationalmuseet Henriette Dudek Povlsen og Unge ambassadør Sabine Hyldgaard Olesen.

Børnehjælpsdagens arbejde består i at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og unge samt at støtte op om at definere, udvikle og udnytte deres individuelle styrker.

Hendes Kongelige Højhed har været protektor for hjælpeorganisationen siden 2005.

Børnehjælpsprisen går til en person, som har ydet en ekstra indsats for et eller flere anbragte børn. Leon Holm Kragh, som modtog prisen i år, driver opholdsstedet Østerly, hvor anbragte børn og unge får et nyt hjem i trygge rammer.

Børnehjælpsdagens Lillebror Pris har til formål at hylde en ung anbragt eller tidligere anbragt, og blev i år overrakt til Maja Herholdt, som ved at holde foredrag, der bryder tabuer om at være anbragt, er en inspiration og rollemodel for andre unge.

Skriv et svar