Kronprinsessen besøgte Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Kronprinsessen besøgte Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

AF. kongehuset og Henning Okholm
FOTO. Zhong Min Peng©RP

Deres Kongelig højhed Kronprinsessen Mary deltog den 5. oktober 2023 i besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

Danske Hospitalsklovne har siden 2016 opbygget et landsdækkende program i samarbejde med 20 afdelinger i børne- og ungdomspsykiatrien og med de børn, unge og deres familier, der er tilknyttet.

Ved ankomsten blev Hendes Kongelige Højhed modtaget af blandt andre hospitalsklovnene Basta, Baglæns og Bella Bindestreg, samt direktør i Danske Hospitalsklovne Tania Dethlefsen, regionsrådsformand Lars Gaardhøj og personale fra Region Hovedstadens psykiatri.
Ved besøget fik Kronprinsessen lejlighed til at følge hospitalsklovnenes arbejde og besøgte flere patienter og medindlagte forældre på afdelingen.

Afsnit B102 tager imod børn og unge op til 18 år, som skal undersøges og behandles i et intensivt forløb for en svær spiseforstyrrelse og evt. en anden psykiatrisk diagnose.

Arbejdet som hospitalsklovn kræver høj faglighed og ekspertise. Derfor er Danske Hospitalsklovne som Basta og Bella professionelt uddannede og lønnede, ligesom de gennem særskilt efteruddannelse bliver klædt på til at arbejde med børn og unge i psykiatrien.

Skriv et svar