Kronprinsessen af Danmark deltog i markering af FN’s Internationale Pigedag 2022

FOTO:Zhong Min Peng©RP (den 11. oktober 2022)
AF:kongehuset og Henning Okholm

 

Kronprinsessen af Danmark deltog den 11. oktober 2022 i PlanBørnefondens markering af FN’s Internationale Pigedag på Nærum Gymnasium.

Hendes Kongelige Højhed overværede sammen med gymnasiets 800 elever oplæg og personlige historier fra blandt andre Yoventine Aloo Owuor på 17 år og Rehema Hamisi Mwadudu på 20 år, som begge er en del af PlanBørnefondens programmer i Kenya.

Med deres historier gav Yoventine Aloo Owuor og Rehema Hamisi Mwadudu et særligt indblik i, hvilke udfordringer de selv har mødt som piger i et af verdens mest udsatte lande, deres daglige kamp for ligestilling og indsats for at hjælpe andre piger med at få adgang til en uddannelse.
FN’s Internationale Pigedag markeres i mere end 75 lande verden over, og er en anledning til at sætte fokus på den diskrimination og de fordomme, der forhindrer piger i at indfri deres fulde potentiale.

Kan være et billede af Kronprinsesse Mary af Danmark med to piger fra Afrika

Skriv et svar