AF. kongehuset og Henning Okholm
FOTO. Zhong Min Peng©RP
Kronprinsen af Danmark deltog den 28. april 2023 i DTU’s årsfest i Kongens Lyngby. Ved ankomsten til DTU blev Hans Kongelige Højhed modtaget af rektor Anders Bjarklev, prorektor Rasmus Larsen og forperson for studenterorganisationen Polyteknisk Forening Natasha Hougaard.
DTU’s årsfest er en af de største af sin slags i den danske universitetsverden og har deltagelse af både studerende, medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere fra andre universiteter, virksomheder, brancher og myndigheder.
Efter ankomsten var der fællessang i Sportshallen, hvorefter årsfestens akademiske højtidelig fandt sted.
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
DTU er Danmarks største ingeniøruddannelsessted, og vi arbejder hver dag med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til vækst og velfærd.