AF: Henning Okholm
FOTO: Zhong Min Peng@RP
I anledning af DR Symfoniorkestrets 100-års jubilæum overværede Deres Majestæter Kongen og Dronningen den 30. oktober 2025 en festlig koncert i DR Koncerthuset.


Ved ankomsten blev Kongeparret modtaget af DR’s kulturdirektør Henrik Bo Nielsen og chef for Koncerthuset, Kim Bohr.
Jubilæet blev markeret med en opførelse af Gustav Mahlers monumentale Symfoni nr. 8, også kendt som “De tusindes symfoni”. Værket blev fremført af DR Symfoniorkestret i samarbejde med DR Koncertkoret, BBC Singers og Københavns Drengekor.
Mahler beskrev engang symfonien med ordene: “Forestil dig, at hele universet brød ud i sang.” Denne aften blev hans vision levendegjort i en storslået fejring af musikalsk fællesskab og kunstnerisk tradition.