Folketingets åbning 2026: Statsminister Mette Frederiksen satte fokus på sammenhold, omstilling og grøn udvikling

AF: Henning Okholm
FOTO: Zhong Min Peng©RP

KØBENHAVN, 7. oktober 2026 – Folketinget åbnede tirsdag den 6. oktober den nye parlamentariske samling ved en officiel ceremoni på Christiansborg. H.M. Kongen, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog i dagens åbning.

Statsminister Mette Frederiksen holdt i forbindelse med Folketingets åbning sin tale til den nye parlamentariske samling. Talen havde fokus på danskernes hverdag, økonomien, sikkerheden samt udviklingen i både byer og landdistrikter.

Statsministeren understregede, at Danmark i en stadig mere urolig og usikker verden må stå sammen. Hun beskrev Danmark som et land, der er »bygget i modgang«, og fremhævede betydningen af tillid og samarbejde, samtidig med at Danmark skal holde fast i sine traditioner og fortsætte med at udvikle og forandre sig.

Tre fortællinger om danskernes omstillingskraft

I sin tale brugte Mette Frederiksen tre konkrete eksempler til at illustrere danskernes vilje til at finde løsninger og ikke give op.

Det første eksempel var den lille by Aarestrup, der har blot 208 indbyggere. Over otte år lykkedes det byens borgere gennem blandt andet loppemarkeder, indsamlinger og andre lokale initiativer at rejse penge til opførelsen af en moderne multihal.

Det andet eksempel var Lindøværftet, som blev ramt hårdt af den internationale konkurrence og til sidst måtte lukke. Men medarbejdere og fagforeninger gav ikke op. Gennem efteruddannelse og omstilling blev området udviklet til en industripark for vindenergi. I dag er antallet af arbejdspladser tilbage på omtrent samme niveau som før værftets lukning.

Det tredje eksempel hentede statsministeren fra sin egen familie. Hun fortalte om sin far, som var til stede ved åbningen og samtidig kæmper mod kræft. Han arbejdede som trykker, men oplevede, hvordan computerteknologi og outsourcing ændrede hans branche. Gennem omstilling lykkedes det ham at finde nyt arbejde.

Ifølge Mette Frederiksen er hans historie et eksempel på den generation, der voksede op efter Anden Verdenskrig, og som havde en stærk vilje til at kæmpe videre og ikke give op.

Grøn omstilling, drikkevand og dyrevelfærd

En væsentlig del af statsministerens tale handlede om den grønne omstilling og de udfordringer, som Danmark står over for inden for landbrug, miljø og dyrevelfærd.

Mette Frederiksen anerkendte det danske landbrugs store betydning, men pegede samtidig på en række alvorlige problemer. Ifølge talen viser undersøgelser, at pesticidrester findes i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer. Samtidig dør omkring 25.000 pattegrise hver dag, mens flere danske fjorde og kystområder er hårdt belastet af kvælstofforurening.

Statsministeren fremhævede tre centrale initiativer:

  1. Et landsdækkende forbud mod sprøjtning med pesticider i områder, hvor drikkevandet skal beskyttes.
  2. En akut plan for bedre dyrevelfærd, herunder skærpet kontrol og hårdere sanktioner.
  3. Et opgør med ekstrem avl og udfasning af fiksering af søer, så grisene får bedre plads og mulighed for en mere naturlig udvikling, blandt andet med bevarede haler og bedre adgang til beskæftigelsesmateriale.

Statsministeren erkendte, at den grønne omstilling kan blive vanskelig og konfliktfyldt, ligesom det tidligere var tilfældet med den grønne trepartsaftale. Regeringen vil imidlertid fortsætte arbejdet og søge løsninger sammen med de berørte parter.

Kongefamilien deltog i den historiske tradition

Efter ankomsten til Christiansborg blev Kongen, Dronningen og Prinsesse Benedikte modtaget af Folketingets Præsidium. Modtagelsen blev ledet af Folketingets daværende formand, Søren Gade.

Kongefamiliens deltagelse i Folketingets åbning er en tradition med rødder flere hundrede år tilbage. Før grundlovsændringen i 1953 blev Folketinget formelt åbnet i kongens navn. Kongen kunne blandt andet erklære Folketinget åbnet gennem en såkaldt trontale, hvorefter han forlod salen.

Efter grundlovsændringen i 1953 ændrede traditionen sig gradvist, og kongehusets rolle ved Folketingets åbning blev tilpasset det moderne parlamentariske system.

Frem til 1968 havde medlemmer af kongefamilien deres pladser blandt medlemmerne af Folketinget foran talerstolen. I 1968 blev den kongelige loge, som man kender den i dag, indrettet, og kongefamiliens placering blev ændret.

Den formelle åbning af Folketinget

Kongefamilien deltog under den formelle del af mødet i Folketingssalen.

Mødet blev indledt af det ældste medlem af Folketinget, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som fungerede som mødeleder ved åbningen. Herefter holdt statsminister Mette Frederiksen sin tale til den nye parlamentariske samling.

Efter mødet forlod Kongen, Dronningen og Prinsesse Benedikte Folketingssalen ledsaget af Folketingets nye Præsidium.

Folketingets formand Henrik Frandsen ledsagede Kongen, første næstformand Leif Lahn Jensen ledsagede Dronningen, mens anden næstformand Karsten Hønge ledsagede Prinsesse Benedikte.

Folketingets åbning markerer begyndelsen på et nyt parlamentarisk år i Danmark.

Efter dansk tradition finder Folketingets åbning sted hvert år på den første tirsdag i oktober i Folketingssalen på Christiansborg i København.

Den traditionsrige ceremoni er både et vigtigt politisk højdepunkt i det danske år og et symbol på den historiske forbindelse mellem det danske kongehus, Folketinget og landets demokratiske institutioner.

Skriv et svar