Fødselsdagsarrangement for Prinsesse Isabella

Af. Kongehuset og Henning Okholm
FOTO: Zhong Min Peng©RP

Aarhus Rådhus, 11. april 2025
Fredag den 11. april 2025 var Aarhus Rådhus rammen om Aarhus Kommunes fejring af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag.

Ved ankomsten til Rådhuspladsen blev Kongefamilien modtaget af Aarhus Kommunes borgmester, Anders Winnerskjold. Mange borgere var mødt op med flag og fødselsdagssange for at fejre Prinsessen.

Kongefamilien var repræsenteret af:

Hendes Majestæt Dronningen
H.K.H. Prinsesse Isabella
H.K.H. Prins Vincent
H.K.H. Prinsesse Josephine


Også H.E. Greve Ingolf af Rosenborg og Grevinde Sussie af Rosenborg deltog i festlighederne.

En fejring af unge talenter

Arrangementet på Aarhus Rådhus var samtidig en hyldest til byens unge talenter inden for kreative områder som musik, sport, mad og design.

Af de 300 inviterede gæster var langt størstedelen unge aarhusianere.

Ca. 100 unge deltog gennem ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner.
70 unge i alderen 17–19 år havde sammen med ledsagere vundet adgang gennem en lodtrækning.
Som en festlig overraskelse optrådte Aarhus Parkour med en spektakulær show-opvisning på rådhusets facade — den ikoniske bygning tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, som regnes for et hovedværk i dansk modernisme.

Gaver og takketale

På vegne af Aarhus Kommune modtog Prinsesse Isabella:

Et unikt smykke designet af den aarhusianske guldsmed Trine Wilkens
En gæstebog med personlige hilsner fra byens borgere

Før Fødselsdagsarrangement har Royal Press Journalist Zhong Min Peng interviewet Finansminister af Danmark  tidlig Århusbormister Nicolai Wammen

Afslutningsvis holdt Prinsesse Isabella en personlig og rørende tale, hvor hun takkede for den festlige dag og de mange varme hilsner:

“Tusind tak for en helt særlig fødselsdagsfejring. Det gør mig virkelig glad at blive fejret i en by, der har stor betydning for mig og min familie. At I har valgt at fejre mig, og at så mange er mødt op, gør mig glad og rørt. “I skal vide, at det betyder meget for mig.”

Baggrund om Prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, Prinsesse til Danmark og Komtesse af Monpezat, er datter af Deres Majestæter Kongen og Dronningen.

Hun blev født den 21. april 2007 på Rigshospitalet i København, døbt i Fredensborg Slotskirke den 1. juli 2007 og konfirmeret samme sted den 30. april 2022.

Prinsessen bor med sin familie på Amalienborg og i Kancellihuset ved Fredensborg Slot. Hun indgår i arvefølgen til den danske trone.

Skriv et svar