Et Folketing Åbner

Statsminister holder aabningstale

Folketingets åbning i Danmark begynder traditionen tro kl. 10 med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke for Folketingets medlemmer. H.M. Dronningen, Kronprinsparret og H.K.H. Prinsesse Benedikte overværer Folketingets åbning på Christiansborg Slot, kl. 12.00. Folketingets åbning markerer begyndelsen på det nye folketingsår og finder altid sted den første tirsdag i oktober i Folketingssalen på Christiansborg.

Af: Zhong Min Peng og Henning S. Okholm

Fotograf: RoyalPress Zhong Min Peng

Statsminister Mette Frederiksens Regering

D. 21. oktober 2019 findes Folketingsåbning i Danmark. Tirsdag den 1. oktober 2019 åbnede Folketinget, og et nyt folketingsår er skudt i gang på Christiansborg

TV interview sendes
TV interview sendes
Mette Frederiksen moedes med Nye Borgerlige formand Pernille i folketingssalen
Mette Frederiksen moedes med Nye Borgerlige formand Pernille i folketingssalen

Royal arv og Tradition

Dronningen af Danmark overværede første gang åbningen af Folketinget i 1958, efter H. M. Dronningen af Danmark var blevet myndig. Ligeledes deltog H.K.H. Kronprinsen af Danmark i Folketingets åbning efter H.K.H Kronprinsen 18-års fødselsdag i 1986.

Dronningen og øvrige medlemmer af kongehuset ankom til Christiansborg kl. 11.40 for at overvære folketingsårets første møde. Kongehusets medlemmer modtages af Folketinget Præsidium med formanden, Henrik Dam Kristensen (S), i spidsen.

Længstsiddende

Årets første møde indleder Bertel Haarder endnu en gang.

Præcis kl. 12.00 begynder folketingsårets første møde, og det ledes altid af det medlem, som har siddet længst tid i Folketinget. Igen i år er det Bertel Haarder (V), som nu har været medlem af Folketinget i mere end 39 år.

Folketingets formand og Præsidium vælges.

Første punkt på dagsordenen er valg af Folketingets formand. Som regel er denne begivenhed en stille affære, hvor et enigt Folketing indstiller samme person. Ud over formanden vælger Folketinget også 4 næstformænd fra Folketingets største folketingsgrupper, som sammen med formanden skal udgøre Præsidiet.

Åbningstalen: Hvordan synes regeringen det går i Danmark? Når formanden er valgt, får statsminister Mette Frederiksen (S) ordet og holder sin åbningstale. I åbningstalen gør regeringslederen status over rigets tilstand. En del af åbningstalen er også lovprogrammet, der indeholder en gennemgang af de lovforslag, som regeringen har planer om at fremsætte i den nye folketingssamling.

Statsministeren holder tale ved Folketingets aabning 1 oktober 2019
Statsministeren holder tale ved Folketingets aabning 1 oktober 2019
Folketingets formand 2019 Henrik Dam Kristensen
Folketingets formand 2019 Henrik Dam Kristensen

Statsministerens tale

Det talte ord gælder. Med et enkelt ord: tillid. Når man spørger os danskere, om vi har tillid til andre mennesker. Så svarer rekordmange ja.

I Danmark har vi ikke guldminer. Men vi har noget mere værdifuldt. Vi har tillid til hinanden. På tillid har vi bygget et samfund. Med pligter. Og rettigheder. I den rækkefølge. 

Jeg betaler min skat. I tiltro til, at du betaler din. Jeg betaler til dit lægebesøg. I tiltro til, at du betaler til mit. Vi har den solidaritet.

Kerneprodukter som Herbalife Ernæring har

Og når vi mødes i boligkvarteret. På arbejdspladsen. Til forældremødet. Menneske til menneske. Så mødes vi med tillid. Det er ikke bare hyggeligt. Det er en kæmpe styrke.

Bare ét eksempel: Hvis ingeniøren på en dansk arbejdsplads har lavet en tegning, som smeden godt kan gennemskue der ikke passer helt med de faktiske forhold. Så går smeden til ingeniøren og siger: Hør, der er lige en detalje dér. Skal den ikke være lidt anderledes?

For de kender hinanden. De har gået i skole sammen. De spiller oldboys fodbold om søndagen. Danmark hænger sammen. Der er den tillid. Nærhed. Gensidige respekt. Det giver stabilitet. Kreativitet. Arbejdspladser. Fremgang. Tillid gør os ikke kun trygge. Men også rige. Danmark er et fantastisk land! 

Jordbærboden har fået videoovervågning. Og det er et paradoks, at selvom velstanden samlet set er steget. Oplever mange en større usikkerhed. Når man i dag spørger danskerne: Tror I, at jeres børn får en bedre fremtid, end den I selv har haft? Så er mange i tvivl. De, der har knoklet længe med hårdt fysisk arbejde, er bekymrede for den nærmeste fremtid. De oplever, at det velfærdssamfund, de har betalt til hele arbejdslivet. Ikke er der, når de har brug for det. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at gennemføre en ny ret til tidlig pension for de mest nedslidte.

Vi må hele tiden kæmpe for retfærdighed. Historien går ikke kun fremad. Den kan også gå tilbage. Ude i verden tabes de sejre, vi troede, var vundet. Frihandel. Frihedsrettigheder. Kvinders frie ret til abort. Og herhjemme kender jeg mange mennesker, der ser, at tingene ruller. De er bare ikke selv en del af det.

Store banker, som svigtede deres samfundsansvar. Selvom vi holdt hånden under dem. Klimakrisen. En bekymring for selve vores klode og eksistens. Danmark er et stærkt land. Danskerne er dygtige. Vores virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af. Og for de arbejdspladser og den velstand, som vores velfærd står på.

Der er uro i verden. Lande tæt på os er på vej ind i økonomisk afmatning. Og både brexit og handelskrige kan også smitte af på os. Men i Danmark er der stadig fremgang. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er lav.

Meget går godt. Det gør faktisk det meste. Men hvis det skal blive ved med at gå godt. Så skal vi gøre noget ved det, der går skidt. Forskellene er blevet for store. Samfundskontrakten er blevet svagere. Tilliden er blevet mindre.

Hvis afmagten slår rod, så risikerer vi troen på demokratiet. Viljen til fællesskab. Håbet om forandring. Det må vi aldrig miste. For så mister vi også troen på, at vi kan skabe fremtiden sammen.

Derfor skal vi styrke det, som gør Danmark til Danmark. Tilliden. Sammenholdet. Solidariteten.

Det er de værdier, jeg har styret efter, siden jeg var ung. Og selvom jeg er blevet ældre. Og på nogle punkter klogere. Det bliver man forhåbentligt gennem hele livet. Så står jeg fast på det, jeg er rundet af.

Jeg vil lede landet med en klar ambition for Danmark. Derfor er min tale i dag ikke en opremsning af alle de mange ting, regeringen vil gennemføre i Folketingsåret. De står i lovprogrammet. I stedet vil jeg sætte en retning: Større retfærdighed. Velfærden først. Et grønnere Danmark

Folketingssalen 1. Oktober
Folketingssalen 1. Oktober
Fire minstre
Fire minstre

Enkelte Minstre gav deres mening

Sophie Løhde Verificeret:

Folketingsmedlem for Venstre, valgt i Nordsjællands Storkreds.

Godt nok en meget dyster åbningstale fra statsministeren. Danmark er i topform med stort økonomisk råderum, rekordhøj beskæftigelse, styr på udlændingepolitikken og vækst i hele landet. Og konkrete løsninger på alle valgløfterne? Dem var der så heller ingen af i da

Peter Skaarup for Dansk Folkeparti gruppeformand:

(født 1. maj 1964 i Aarhus) er en dansk politiker, der siden den 11. marts 1998 har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Skaarup har siden den 27. september 2012 fungeret som partiets gruppeformand.

Glædeligt, at statsministeren adresserer udlændingepolitikken. Men der mangler handling. Asylanter skal hjem, når der er fred i hjemlandet og kriminelle udvises!

Pernille:

Vi er ikke som de andre…

01.10.2019 I sidste uge var det fire år siden, vi besluttede os for at stifte Nye Borgerlige. I dag åbnede Folketinget, og Nye Borgerlige sad i folketingssalen med fire medlemmer.

Det er historisk. Det er mange år siden, et helt nyt parti af folk uden for Folketinget, er lykkedes med at komme i Folketinget.

Det er for mig også et bevis på, at vores folkestyre er stærkt. Når vi er mange, der sammen rejser os og siger fra over for de etablerede politikere og partier, så kan vi høres, og vi bliver hørt.

Det Folketing, der åbnede i dag, er blodrødt. Og det gør udsigten for Danmark mørkere. Venstrefløjen og Det Radikale Venstre har fået magt, som risikerer både at gøre danskerne fattigere og vores fædreland skrøbeligere.

Det er vores opgave i Nye Borgerlige er gøre de mørke udsigter lysere. For fædrelandet og for danskerne.

Et medlem af folketinget fra Groenland
Et medlem af folketinget fra Groenland
Finansminister i Danmark Nicolai Wammen
Finansminister i Danmark Nicolai Wammen

Udlændingepolitikken centralt

Jeg lyttede til Mette Frederiksens åbningstale i dag. Mette Frederiksen er en god taler. Det var hun også i dag.

At få løst udlændingepolitikken fra bunden er jo helt centralt for mig og Nye Borgerlige, så særligt de afsnit i talen lyttede jeg ekstra efter.

Jeg er glad for, at statsministeren er enig med os i, at problemerne ikke er løst. At kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere stadigvæk er alarmerende høj. Og jeg er også glad for, at Mette Frederiksen gentager, at hun vil have et nyt asylsystem.

Jeg forstår så ikke, at hun ikke melder klart ud, at de kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom. Det er jo det, der skal til.

Og jeg forstår heller ikke, at hun tøver med at indføre et stop for spontan asyl, når hun nu har erkendt, at vores asylsystem er helt forkert.

Men Nye Borgerlige kommer til at stille beslutningsforslag i Folketinget om begge dele. Så må vi se, om der er konkret vilje, eller om det blot er tomme ord i et talepapir.

Statsminister Mette Frederiksen - S
Statsminister Mette Frederiksen – S

Folkeafstemning, hvis politikerne svigter

Og så har vi offentliggjort, at hver gang hun svigter sit løfte om en stram udlændingepolitik og vedtager lempelser med stemmer fra Radikale Venstre og venstrefløjen, så kommer Nye Borgerlige danskerne til undsætning med et krav om, at loven skal til folkeafstemning.

Det kan vi kræve med 60 underskrifter blandt Folketingets medlemmer. DF bakker op om vores initiativ. Mon ikke Inger Støjberg i Venstre vil være med til at skaffe de sidste blandt Venstres medlemmer? Det regner jeg med.

Ud over det bed jeg mærke i, at Statsministeren taler om en nærhedsreform. I Nye Borgerlige er vi helt enige i, at magten skal tilbage til de nære samfund. Når statsministeren vil styrke nærpolitiet ved at reducere antallet af ansatte på kontorerne i Rigspolitiet, så er jeg med. Men jeg står af, når hun lefler for venstrefløjen i klimapolitikken og nærmest lover mange års fremtidig økonomisk vækst væk til Enhedslisten og SF. Og det blodrøde flertals planer om højere skatter, flere afgifter og højere arveafgift er jo nærmest gift for både beskæftigelse og indtjening i det private erhvervsliv.

Tjek Folketingets hjemmeside