Dronningen til åbningen af vikingeudstillingen “Togtet”

AF: Kongehuset og Henning Okholm

FOTO: ROYAL PRESS ZHONG MIN PENG ©

Dronningen af Danmark er til stede ved åbningen af vikingeudstillingen “Togtet”. Nationalmuseet, København, om eftermiddagen den 25. Juni 2021.Vikingeudstillingen “Togtet” viser blandt andet Nationalmuseets samling af vikingernes originale genstande. Udstillingen rummer desuden Fæstedskatten, som med en samlet vægt på 1,5 kilo er Danmarks største guldfund fra vikingetiden samt verdens længste vikingeskib fra 1025, Roskilde 6, der de seneste år har været udstillet på museer rundt om i verden. “Togtet” kan opleves frem til slutningen af 2023.

Dronningen af Danmark var den 25. juni 2021 til stede ved den officielle åbning af vikingeudstillingen “TOGTET” på Nationalmuseet i København. Særudstillingen har til formål at formidle den del af Danmarkshistorien, der omhandler vikingerne og deres togter, hvorfor hoveddelen af udstillingen fremviser Nationalmuseets samling af omkring 3.500 genstande fra vikingetiden, herunder en række nyfundne danefæ. På billedet ankommer Dronningen af Danmarktil Nationalmuseet, hvor hun blev modtaget af direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev og vikingekampgruppen Ulfhednir. I forbindelse med åbningen af udstillingen blev Hendes Majestæt vist rundt i udstillingen af arkæolog Jeanette Varberg.

Vikingeudstillingens hovedpunkt er to samtidige skeletter, der er fundet med 500 kilometers afstand i henholdsvis det britiske Oxford og Otterup på Fyn. Det interessante ved de to mandlige skeletter er, at man ved hjælp af nyere DNA-forskning har fundet ud af, at de to vikinger er i familie. Særudstillingen TOGTET genforener derfor for første gang de to familiemedlemmer efter 1000 års adskillelse.Dronningen af Danmark erklærede afslutningsvist særudstillingen for åben, hvorefter den officielle åbning blev rundet af med et musikalsk indslag fra et vikingeorkester. TOGTET kan opleves frem til slutningen af 2023.

Skriv et svar