Danske helte er i EM-semifinalen

Af: TV2 og Henning S T K E S Okholm

FOTO. ROYALPRESS ZHONG MIN PENG /Paul Ellis /Ritzau Scanpix /Bildbyrån

Danske helte er i EM-semifinalen, og euforien vil ingen ende tag i vores lille land. EM-slutrunden har været en følelsesmæssig rutsjebanetur for det danske landshold og alle os roligans ude på gaderne. Onsdag aften kan vi forvente endnu en på opleveren, når Hjulmand og co. skal en tur til Wembley, hvor de skal forsøge at smide EM’s forhåndsfavoritter fra England ud af turneringen. England ser som altid sig selv som store favoritter, og denne gang har de også en kæmpe hjemmebanefordel i hånden, men mon ikke de danske drenge endnu engang kan levere overraskelsen? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til England – Danmark. Der er kampstart onsdag d. 7. juli 2021 kl. 21:00. Se kampen på DR1 eller på DR TV. 

England – Danmark: Statistik, topscorer og H2HEnglænderne er ved at spille sig varme! Efter et lidt uinspireret gruppespil, så ser England pludselig mere og mere overbevisende ud. De har vundet fire af deres fem kampe ved slutrunden, har stadig ikke indkasseret mål, og har tilmed fået gang i målscoringen. En EM-slutrunde, som for Danmarks vedkommende blev skudt i gang på værst tænkelige måde, er endt i en regulær dansk fodboldfest. De danske drenge har vist imponerende takter og har med flere flotte sejre spredt EM-feber til alle afkroge af vores lille land. England har holdt nullet i alle fem kampe ved slutrunde indtil videre, aldrig før har et landshold holdt nullet i seks kampe ved samme EM-slutrunde. Lad os håbe, at det ikke lykkes England at slå den rekord. 

Danmarks helt store stjerne har været HOLDET. Det viser sig tydeligt når man kigger på hvem, som har scoret de danske mål. Ikke færre end syv forskellige spillere er kommet på måltavlen for Danmark, kun Tyskland ved EM i 2012 har haft flere forskellige målscorere ved en slutrunde. 
Raheem Sterling har været involveret i 22 mål i hans seneste 21 landskampe for England(15 mål og 7 assist), mens Harry Kane har været involveret i 27 mål i hans seneste 26 landskampe(18 mål og 9 assist). De to skal der holdes et vågent øje med onsdag aften. 

Danmark har fået gang i målscoringen hos en bred vifte af spillere, men den knastørre Kasper Dolberg skiller sig alligevel ud med 3 mål indtil videre. Kun Preben Elkjær og Jon Dahl Tomasson har scoret flere mål for Danmark ved en slutrunde(4 mål). 
Vi skal ikke langt tilbage for at finde seneste indbyrdes opgør mellem England og Danmark, de to nationer var i gruppe sammen i sidste års Nations League, og hvis man kigger på de to kampe, så er der dansk opmuntring at spore. Danmark vandt nemlig 1-0 på Wembley og fik en 0-0’er hevet i land hjemme i Danmark. Det er ikke en umulig opgave! 

Skriv et svar