AF: Henning Okholm
FOTO: Zhong Min Peng©RP
New York, 23. september 2026 dkroyalpress.dk – Danmark, Grønland og USA underskrev den 22. september i FN’s hovedkvarter i New York en fælles aftale om sikkerhed i Arktis og Nordatlanten. Aftalen har til formål at styrke den regionale sikkerhed og det fælles forsvarssamarbejde, samtidig med at Grønlands suverænitet, territoriale integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse respekteres.
Aftalen blev underskrevet af Grønlands Naalakkersuisut-formand Jens-Frederik Nielsen, Danmarks statsminister Mette Frederiksen og USA’s præsident Donald Trump. Underskrivelsesceremonien fandt sted i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.
Ifølge aftalen vil USA, Danmark og Grønland styrke samarbejdet om sikkerhed og forsvar i Arktis og Nordatlanten. Aftalen træder først formelt i kraft, når de nødvendige parlamentariske procedurer er gennemført.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen betegner aftalen som et vigtigt resultat, der kan accepteres af alle parter.
“Det er en vigtig aftale for Grønland, Kongeriget Danmark og USA – og også for NATO og Europa.”
Hun fremhæver samtidig, at aftalen vil styrke det fælles forsvars- og sikkerhedssamarbejde og være solidt forankret i NATO-rammen.
Grønlands Naalakkersuisut-formand Jens-Frederik Nielsen oplyser, at aftalen tydeligt anerkender det grønlandske folks ret til selvbestemmelse og bekræfter Grønlands rolle i det fælles sikkerhedssystem i Arktis.
Ifølge Nielsen respekterer aftalen samtidig de “røde linjer”, som Grønland tidligere har gjort gældende. Han understreger dog, at en række spørgsmål fortsat skal drøftes og behandles nærmere. Eventuelt fremtidigt byggeri af militære faciliteter skal ske med fuld respekt for Grønlands miljø og den lokale befolknings levevis.
Efter offentliggørelsen af aftalen udtalte næstformanden for Grønlands Inatsisartut’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Juno Berthelsen, at den grønlandske befolkning først bør have mulighed for at blive grundigt orienteret om aftalens indhold, inden Inatsisartut indleder den formelle behandling.
Herefter vil Inatsisartut drøfte aftalen og gennemføre en eventuel godkendelsesprocedure, hvis det bliver nødvendigt.
Nivi Rosing, udenrigs- og sikkerhedspolitisk ordfører i Grønlands Internationale Udvalg, udtrykker særlig opmærksomhed omkring aftalens bestemmelser om grønlandsk deltagelse i forbindelse med opførelsen af militære faciliteter.
Aftalen fastslår, at grønlandske virksomheder får mulighed for at deltage i relevante bygge- og serviceopgaver. Det kan få konkret betydning for det grønlandske erhvervsliv, idet grønlandske virksomheder ifølge aftalen vil kunne levere ydelser i forbindelse med opførelsen af amerikanske militære faciliteter.
1951-aftalen har tidligere været kritiseret, blandt andet fordi den ikke tydeligt fastsatte krav om grønlandske virksomheders deltagelse. Den nye aftale indeholder ifølge oplysningerne en mere klar bestemmelse på dette område.
Samtidig fremgår det allerede af aftalens første side, at det grønlandske folk har ret til selvstændighed med henvisning til § 21 i Selvstyreloven.
Folketingsmedlem for Sisimiut-kredsen Erik Jensen udtrykker tilfredshed med aftalens underskrivelse. Efter en periode præget af usikkerhed kan aftalen ifølge ham bidrage til større ro i samfundet.
At Grønland har kunnet deltage som en ligeværdig part i forhandlingerne, fremhæves som et af de væsentlige resultater af processen.
Efter underskrivelsen vil USA, Danmark og Grønland hver beholde en underskrevet original af aftalen. Dokumenterne foreligger på henholdsvis engelsk, dansk og grønlandsk.
Aftalens underskrivelse markerer begyndelsen på en ny fase i samarbejdet mellem Danmark, Grønland og USA om arktisk sikkerhed, militært forsvar og relateret infrastruktur.
For Grønland vil spørgsmålet om, hvordan et tættere regionalt sikkerhedssamarbejde kan kombineres med beskyttelsen af landets suverænitet, miljø, levevis og befolkningens ret til selvbestemmelse, fortsat være et centralt emne i den politiske debat.
