Prinsesse Marie af Danmark overværede jubilæumsgudstjeneste og deltager i efterfølgende reception i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum. Vor Frue Kirke, København, den 6. marts 2022.
Prinsesse Maries tale i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum
Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum
Jubilæum
H.K.H. Prinsessen Marie overværede den 6. marts 2022 en jubilæumsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København og deltog efterfølgende i en reception i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum. Ved ankomsten til Vor Frue Kirke blev Prinsessen modtaget af generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen, domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådsformand ved Vor Frue Kirke Jeppe Hedaa. Hendes Kongelige Højhed fik ved ankomsten overrakt blomster af 11-årige Aline Jordt Landon. Aline er tipoldebarn af Dr. Theol. Alfred Th. Jørgensen, som stod i spidsen for stiftelsen af Folkekirkens Nødhjælp i 1922.
For 100 år siden blev den organisation, som i dag er Folkekirkens Nødhjælp, grundlagt i København. Formålet var at organisere en fælles hjælp mod den sult og fattigdom, som hærgede Europa i kølvandet på Første Verdenskrig. Hendes Kongelige Højhed deltog i jubilæumsgudstjenesten i sin egenskab af protektor for Folkekirkens Nødhjælp. Blandt gæsterne var også minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen.
Gudstjenesten i Københavns Domkirke blev ledet af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, som er formand for Folkekirkens Nødhjælps Råd. Desuden medvirkede Københavns Drengekor i gudstjenesten, hvor Folkekirkens Nødhjælps nye jubilæumssang blev sunget for første gang.
Prinsesse Marie har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011, og Prinsessen kunne således sidste år fejre sit 10-års jubilæum som protektor.
Prinsessen Marie taler
Det er 11 år siden, jeg lærte denne nu 100-årige fantastiske dame at kende.
Jeg kendte lidt til Folkekirkens Nødhjælps arbejde og jeg vidste, at organisationen startede lige efter Første Verdenskrig.
Det var humanitær hjælp til alle i nød – uden at skele til religion, politik, køn eller nationalitet.
Ingen af os havde drømt om, at 100-året skulle fejres i lyset af en ny krig i Europa. Krigen i Ukraine understreger vigtigheden af det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp laver.
Mennesker på flugt fra krigen mærker organisationens næstekærlighed og hjælp, og vi oplever endnu engang, hvor vigtigt sammenhold og medmenneskelighed er.
Jeg husker tydeligt mit første besøg hos Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade – jeg mødte en masse glade, positive og uendelig entusiastiske mennesker, som trods de vanskelige opgaver hverdagen bød på, var fulde af optimisme og netop næstekærlighed.
Siden fik jeg mulighed for at komme ud i verden og blev bekræftet i, at organisationens arbejde blev udført med værdighed, ordentlighed og i øjenhøjde med de mennesker, som trængte til hjælp.
Min første rejse til Cambodja var hård.
Vi stod overfor storby fattigdom – kvinder der havde været udsat for vold, gadebørn, mennesker der var blevet fjernet fra deres jord og andre, som havde set deres livsgrundlag drukne i regnen.
Heldigvis kunne jeg samtidig se, hvordan ganske små tiltag gjorde en kæmpe forskel. Ellers havde det næsten ikke været til at bære.
AF: Kongehuset og Henning Okholm
FOTO: Royal Press Zhong Min Peng
玛丽公主出席丹教会周年纪念和国际人道主义援助100周年招待会
Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum
今日头条
https://www.toutiao.com/i7072518863975580173/
搜狐新闻
https://www.sohu.com/a/528048100_100229057
网易新闻
https://www.163.com/dy/article/H1U3IFHJ0517PDTC.html
一点资讯
https://www.yidianzixun.com/article/0cNvXBk1
百度资讯
http://baijiahao.baidu.com/builder/preview/s?id=1726689779321253909
华人头条
http://www.52hrtt.com/cn/n/w/info/F1646118166455
东方头条
http://m1.tt.cn/mobile/220308083516685.html