Af: Kongehuset & Henning S T K E S Okholm
Fotos: ROYAL PRESS Zhong Min Peng©
Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik 3. den 30. juni 1658. Livgarden skulle både sikre Frederik 3. som statsoverhoved på passende vis samt være et kamptropregiment i hæren, hvilke opgaver Den Kongelige Livgarde har løst siden.Den Kongelige Livgarde afholder hvert år en årsdagsparade i anledning af regimentets fødselsdag. Årsdagsparaden skulle traditionen tro have fundet sted i juni måned, men blev som følge af situationen med COVID-19 udskudt.
Kronprinsen af Danmark overværer Livgardens Årsdagsparade. Livgardens Kaserne, København, den 8. oktober 2021.
Hvert år afholder Den Kongelige Livgarde en årsdagsparade i anledning af Livgardens fødselsdag. Kronprinsen af Danmark overværede den 8. oktober 2021 Livgardens Årsdagsparade på Livgardens Kaserne i København i anledning af 363-året for oprettelsen af Den Kongelige Livgarde.
I forbindelse med Årsdagsparaden holdt Hans Kongelige Højhed blandt andet en tale for de tilstedeværende gardere.