Kronprins Frederik satte Danmark i bevægelse

Kronprins Frederik

Royal Run 2021 blev en kæmpe fest fyldt med royale highfives, masser af konge-kroner og store smil. De mange tusinde deltagere medvirkede til at gøre Royal Run til et af verdens største og festligste motionsevents. Knap 79.000 glade og feststemte ansigter deltog søndag i Royal Run i Sønderjylland, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og på Bornholm.

Af: Royal Run & Henning Sandberg T. K. E. S. Okholm

Fotos: ROYAL PRESS Zhong Min Peng

Dagens hovedperson, H.K.H. Kronprinsen, afsluttede en lang dag i løbetøjet med at gennemføre ruten på 10 km. gennem gaderne i København og på Frederiksberg. Han kom ind i tiden 48 minutter og 51 sekunder og var ganske godt tilfreds:

Kronprinsen:

Alt under 50 minutter var godt for mig. Faktisk har mine ben det ret fornuftigt, der er ikke sten i dem, som der var for tre år siden,” sagde Kronprinsen efter løbeturen.

Han fortalte desuden, at han havde mødt et utal af “glade ansigter” dagen igennem – og at det var “en befrielse” endelig at kunne gennemføre et arrangement som Royal Run igen.

Bag Royal Run står Bevæg dig for livet, hvis vision er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Og her er der naturligt nok også begejstring at spore:

Jens Otto Størup

Det har været en fantastisk dag, hvor danskere rundt i hele landet har deltaget i den største aktive folkefest til lands. Vi er meget stolte over at have formået at samle så mange danskere fra nær og fjern om glæden ved bevægelse,” siger administrerende direktør i DGI, og medlem af Royal Runs styregruppe

Kronprinsen samler
En stor del af årsagen til, at det er lykkedes at få så mange danskere til at deltage i Royal Run, er uden tvivl kronprinsen:

”Det er uden tvivl kronprinsens fortjeneste, at vi nu kan se tilbage på en dag, hvor vi efter en ufrivillig pause igen har formået at få danskerne samlet om at bevæge sig. Kronprinsens glæde ved bevægelse smitter, og det er vores ambition at gribe den bold, han i dag har givet op, og fortsætte det gode arbejde med at få verdens mest idrætsaktive nation,” siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af styregruppen for Royal Run.

Royal Run 2021 i København/Frederiksberg

H.K.H. Kronprinsen, D.K.H. Prinsesse Isabella, Prins Vincent, Prinsesse Josephine og H.H. Prins Felix deltog søndag den 12. september 2021 i Royal Run i København/Frederiksberg.

Kronprinsen deltog ved en æresrunde med deltagere fra OL og PL og deres pårørende samt i ti kilometer-løbet.

Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine løb med under familie mile.

Prins Vincent løb desuden fem kilometer-ruten, hvor Prins Felix også deltog.

Knap 80.000 har i år tilmeldt sig de forskellige distancer i byerne Sønderborg, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og Rønne, og løbet er dermed blandt Danmarkshistoriens største løb.

Royal Run 2021 i København/Frederiksberg

Kronprinsen sætter i gang ved dagens sidste løb, som var ti kilometer i København/Frederiksberg.

Ved målstregen modtog Deres Kongelige Højheder medaljer efter at have gennemført one mile-løbet.

I København/Frederiksberg var der i år mere end 38.000 tilmeldte fordelt over de tre distancer one mile, fem kilometer og ti kilometer.

I København/Frederiksberg var der ud over de tre distancer one mile, fem kilometer og ti kilometer også tilmeldte løbere på familie mile, elite mile samt en særlig æresrunde, hvor Kronprinsen løb one mile med deltagere fra OL og PL og deres pårørende.

Deltagere i æresrunden, hvor Kronprinsen løb en mil med deltagere fra OL og PL og deres pårørende, nærmer sig målet på Amalienborg Slotsplads.

Skriv et svar