Af. kongehuset og Henning Okholm
FOTO. Zhong Min Peng©RP
Kronprinsessen af Danmark uddelte den 11. september 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriets Nationale Undervisningspris 2023.

Ved ankomsten til Operaen i København blev Kronprinsessen modtaget af uddannelses- og forskningsminister i Danmark Christina Egelund.

Dygtige undervisere fra hele Danmark blev hædret i Operaen i København, da
Kronprinsessen sammen med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddelte årets Undervisningspris til syv undervisere på landets videregående uddannelser.

Undervisningsprisen hylder undervisere, der har udmærket sig gennem nærvær, engagement og faglig nysgerrighed.



Det er fjerde gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler Undervisningsprisen. Der uddeles syv undervisningspriser, og priserne består af 300.000 kroner, som den enkelte institution kan anvende til udviklingsaktiviteter, samt en personlig hæderspris på 200.000 kroner.