FOTO: ZHONG MIN PENG©RP
AF:Københavns Kommune og Henning Okholm
- februar: 2023 Statsministeren og den ukrainske ambassadør deltager ved markering af årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus
Fredag den 24. februar kl. 14.00-15.00 markeres Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus med deltagelse fra blandt andet statsminister Mette Frederiksen og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk.
Københavns Kommune markerer årsdagen for invasionen af Ukraine
Den 24. februar 2023 er det et år siden, Rusland invaderede Ukraine. Det markeres med en højtidelighed på Københavns Rådhus. Til højtideligheden deltager bl.a. statsministeren, udenrigsministeren, den fungerende forsvarsminister og den ukrainske ambassadør.
Københavns Kommune står sammen med Ukraine og markerer årsdagen for Ruslands invasion med en højtidelighed på Københavns Rådhus. Til arrangementet har Københavns Kommune inviteret både fordrevne og herboende ukrainere i København.
”Mænd er draget i krig, kvinder og børn er flygtet fra hus og hjem og mange, mange tusinder vender ikke tilbage. Putins angreb på Ukraine er et historisk mørkt kapitel, som har vendt op og ned på Europa. Københavnerne har med den største selvfølgelighed taget imod de ukrainske flygtninge med åbne arme og hjerter. Det gør mig stolt. Med markeringen af årsdagen vil vi vise ukrainerne, at København stadig står bag dem, Ukraine og fred i Europa,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
”Der er ikke gået én dag i løbet af det seneste år, uden det ukrainske folk har været i mine tanker. Jeg håber, at vi med denne markering på årsdagen for invasionen kan medvirke til, at ukrainerne fortsat oplever støtte og opbakning i deres kamp for frihed,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.
Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk vil holde tale ved markeringen af årsdagen. Derudover vil der være korsang ved Sankt Annæ Pigekor og det ukrainske kor Ukrainian Soul.
Ud over højtideligheden markerer Københavns Kommune årsdagen ved at oplyse rådhusets facade i gult og blåt. Københavns Kommune vil ligeledes flage med det ukrainske flag ved rådhuset.
‘
Ud over højtideligheden markerer Københavns Kommune årsdagen ved at oplyse rådhusets facade i gult og blåt. Københavns Kommune vil ligeledes flage med det ukrainske flag ved rådhuset.
Program:
Tale ved overborgmester Sophie Hæstorp Andersen
Tale ved statsminister Mette Frederiksen
Tale ved Ukraines ambassadør H.E. Mykhailo Vydoinyk
Tale ved udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Indslag fra Sankt Annæ Pigekor
Tale ved fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen
Tale ved beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken
Indslag fra det ukrainske kor Ukrainian Soul
Rådhuspandekager til de fremmødte
Arrangementet forventes afsluttet kl. 15.00.
On 24 February 2023 it will be a year since Russia’s invasion of Ukraine.
Since the outbreak of the war, Danish support to Ukraine has amounted to approximately EUR 659 million in military support and EUR 192 million in civilian, including humanitarian contributions, according to the Ministry of Foreign Affairs (figures provided on 30 January 2023).
Some of the Danish focus areas are:
- Military support
- Humanitarian support
- Financial support to the Ukrainian state
- Anti-corruption
- Protection of women and children
- Acute reconstruction
- A special partnership with Mykolaiv
The Prime Minister, the Deputy Prime Minister and the Minister of Defense and the Minister of Foreign Affairs meet President Zelenskyy
Prime Minister’s Office – 31 January 2023