AF: Kongehuset og Henning Okholm
FOTO:Zhong Min Peng©RP
1. Statsbesøg til Sverige
Efter indbydelse fra H.M. Kong Carl 16. Gustaf af Sverige aflægger Kongeparret af Danmark statsbesøg til Sverige den 6.-7. maj 2024.
2. Skeppsbron ved Kungliga Slottet
D.M. Kongen og Dronningen ankom sejlende med Vasaorden til Skeppsbron ved Kungliga Slottet sammen med D.K.H. Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel af Sverige.
Vasaorden blev oprindeligt bygget i 1774, men brændte senere i 1921. Efter branden byggedes en ny chalup efter original tegningerne. I forbindelse med sejladsen blev der afgivet salut fra Kastellholmen.
3. Velkommen af D.M. Kong Carl 16.
Ved ankomst til Skeppsbron blev Kongeparret af Danmark budt velkommen af D.M. Kong Carl 16. Gustaf og Dronning Silvia af Sverige.
Kongeparret er under statsbesøget ledsaget af forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og skatteminister Jeppe Bruus.
4. Kongeparrets første statsbesøg
Det er Kongeparrets første statsbesøg, som den 6. maj indledes i den svenske hovedstad. Statsbesøget markerer de historiske bånd, det nære naboforhold og den tætte relation mellem de to kongelige familier. Besøget vil derudover markere, at Danmark og Sverige på mange områder står sammen om fremtidens udfordringer.
Programmet vil blandt andet fokusere på de historiske, kulturelle og handelsmæssige forbindelser samt på forsvars- og teknologiområdet.
5.Kongepar spadserede til Kungliga Slottet.
Herefter inspicerede Kongen og Kongen af Sverige et grenaderkompagni fra den svenske livgarde, hvorefter de to Kongepar spadserede til Kunglige Slottet.
6. Kongen og Kongen af Sverige en presseudtalelse
I forbindelse med den officielle modtagelse på Kungliga Slottet gav Kongen og Kongen af Sverige en presseudtalelse.
Kongeparret deltog efterfølgende i en frokost på Kungliga Slottet med kongeparret af Sverige som værter.
7. Kongeparret modtaget af Sveriges statsminister
Efter frokosten besøgte Deres Majestæter Sveriges Riksdag og deltog i et møde med Riksdagens talman Andreas Norlén.
Under besøget i Riksdagen skrev Kongeparret i gæstebogen.
Fra Riksdagen spadserede Kongen og Dronningen til Rosenbad, der blandt andet huser statsministeriet. Her blev Kongeparret modtaget af Sveriges statsminister Ulf Kristersson og deltog i et møde.
8. Rummet og grøn omstilling
Efter paneldebatten præsenterede studerende forskellige startups med kobling til rummet og grøn omstilling.