Prinsesse Benedikte deltog i Hubertusjagten 2025

Af: Hennning Okholm
FOTO:Zhong Min Peng©RP

Den 2. november deltog Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte i årets traditionsrige Hubertusjagt i Dyrehaven.

Fra Eremitageslottet på slettens højeste punkt overværede prinsessen den spektakulære jagt, som markerer afslutningen på ridesæsonen 2025.

Jagten begyndte klokken 10 om formiddagen ved Peter Lieps Hus, hvor rytterne red ud på første etape gennem Ulvedalene og Grusgraven – to områder kendt for deres krævende spring og store højdeforskelle. Den anden etape, selve forfølgelsesløbet, strakte sig over 13 kilometer og omfattede i alt 34 forhindringer.

Årets vinder blev Sofie Ølstrøm på hesten Bronx, som modtog den prestigefyldte “Dronning Marys Pokal” af Prinsesse Benedikte efter løbets afslutning.

Siden Sportsrideklubbens grundlæggelse i 1900 har Hubertusjagten i Dyrehaven været afholdt den første søndag i november. Gennem årene har arrangementet udviklet sig til en folkefest, der hvert år tiltrækker op mod 40.000 tilskuere til Nord for København for at opleve de imponerende ryttere og deres heste.

Hubertusjagten markerer afslutningen på den danske jagtsæson, hvor flere lokale jagter rundt om i landet fungerer som kvalifikation til hovedløbet. I år kvalificerede 30 heste og 15 ponyer sig til at deltage i henholdsvis det 800 meter lange hesteløb og det 600 meter lange ponyløb, hvor årets Hubertusvinder blev kåret.

Skriv et svar