FOTO: Zhong Min Peng©/RP
AF: kongehuset og Henning Okholm
Kronprinsen af Danmark deltog den 20. marts 2023 i reception i forbindelse med værtskabet for Copenhagen Climate Ministerial.
Receptionen fandt sted i Skuespilhuset i København, og Danmark er sammen med det egyptiske COP27 formandskab og det kommende COP28 formandskab fra De Forenede Arabiske Emirater værter for en international klimakonference, der strækker sig over to dage.
Invitation til afsluttende pressemøde for Copenhagen Climate Ministerial
Klima-, Energi- og Forskningsministeriet.
Klima-, Energi- og Forskningsministeriet inviterer tirsdag d. 21. marts til afsluttende pressemøde for Copenhagen Climate Ministerial.
Klimaministre og beslutningstagere fra mere end 40 lande mødes mandag og tirsdag i København for at gøde jorden for, at FN’s næste klimatopmøde kan få et ambitiøst resultat.
Pressen inviteres til afsluttende pressemøde med den egyptiske COP-præsident Sameh Shoukry, øverste chef for FN’s sekretariat for klimaforandringer, UNFCCC, Simon Stiell, og Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
I Klima-, Energi og Forskningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.