Ebbe Munck Prisen 2024

Af. Kongehuset og Henning og Okholm

FOTO: Zhong Min Peng RP©

Dronning Margrethe af Danmark overrakte den 5. november 2024 Ebbe Munck Prisen på Christiansborg Slot i Fløjlsgemakket. Dronning Margrethe er protektor for Ebbe Muncks Mindefond, der hvert år uddeler Ebbe Muncks Hæderspris for at hædre journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks virke.

Ved ankomsten hilste Dronning Margrethe på Ebbe Munck Mindefonds bestyrelse.
Dette års prisvinder er Margrethe Vestager, som gennem de seneste ti år har været repræsentant for Danmark som konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen.

Margrete Vestager får prisen for sit arbejde som ansvarlig kommissær for konkurrence, hvor det er lykkedes Vestager at sætte afgørende præg på EU’s lovgivning og forvaltning forankret i et dybt europæisk engagement og med dansk fingeraftryk.

Gennem sit arbejde i EU-Kommissionen har Margrethe Vestager vundet stor respekt – altid med fællesskabet og demokratiets interesse i centrum.

Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde Ebbe Muncks særlige interesse.

Skriv et svar