Dronningen besøgte Helsingør Kommune den 1. juni 2022. Ved ankomsten til Helsingør blev Dronningen modtaget af blandt andet borgmester Benedikte Kiær. Med karet fra Helsingør Havn kørte Dronningen sammen med borgmester og ægtefælle i karet gennem byen til Helsingør Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
‘
Hendes Majestæt besøgte
Hendes Majestæt besøgte dernæst biblioteket på Kulturværftet, hvor Dronningen blev modtaget af bibliotekschef Søren Mørk Petersen samt centerchef Randi Sveistrup. Helsingørs kulturhus, Kulturværftet, ligger i det tidligere Helsingør Værft, og bibliotek blev i 2015 kåret af Library Ranking Europe til at være et af Europas bedste biblioteker.
Besøg på Egeværks 800 kvm store værksted og galleri rum. Her opleves det
sublime træhåndværk og kunstneriske udtryk der ofte tager udgangspunkt i en følelse af ligeværdig sameksistens i forholdet mellem menneske og natur.
Egeværk er gennem de senere år blevet den nordiske stemme i en ny bølge af samtidskunst, der dyrker træet som materiale.
I værkstedet, hvor Dronningen bliver præsenteret for nogle af de håndværk og metoder Egeværk arbejder med.
Besøg på Bavarian Nordic A/S
Bavarian Nordic A/S er en bioteknologisk lægemiddelvirksomhed med speciale i forskning, udvikling og fremstilling af aktive kræft immuno terapier og vacciner til smitsomme sygdomme. Senest er en vaccine mod COVID-19
under udvikling. Virksomheden blev stiftet i 1992, og havde Asger Aamund som bestyrelsesformand fra 1992 til 2014
Dronningen overraskede efterfølgende det danske herrelandshold i fodbold med et besøg i landsholdslejren i Helsingør.
”Det er en smuk tradition, at Dronningen hvert år indleder Kongeskibets sejlsæson med et anløb i Helsingør, og det glæder vi os til hver gang. Derfor er det noget helt særligt, at hun i år aflægger et officielt besøg, hvor vi har en hel dag til at vise vores kommune frem. Selvom vi ikke har lagt et program endnu, så kan jeg love for, at det bliver en festdag i hele kommunen, hvor vi kommer til at vise Dronningen nogle af de mange fantastiske ting vi har,” siger borgmester Benedikte Kiær.
Officielt ombord
Når H.M. Dronningen den 4. maj 2022 går officielt om bord på Kongeskibet Dannebrog, er det samtidig begyndelsen på en helt særlig sejlsæson. For i år er det 90 år siden, at der første gang blev hejst kommando på Kongeskibet, der nu gennem ni årtier har tjent som officiel og privat residens for Christian 10., Frederik 9. og Dronningen.
Kongeskibet Dannebrogs sejlsæson fører blandt andet Dronningen på to sommertogter. Det første indledes i Helsingør Kommune den 1. juni og fortsætter den 2. juni i Norddjurs Kommune med et besøg på Anholt. I dagene 3.-4. juni afslutter Dronningen årets første sommertogt i Aarhus Kommune, hvor kommunen samtidig markerer Dronningens 50-års Regeringsjubilæum. Dronningen indleder i sensommeren årets sidste sommertogt fra den 29. til 30. august i Slagelse Kommune og fortsætter herefter først til Smålandsfarvandet i Lolland Kommune den 31. august og dernæst til Frederiksberg Kommune den 1. september. Dronningen vil desuden gennemføre et besøg i Tønder Kommune den 6. august, som er en del af de udsatte begivenheder fra fejringen af Genforeningen 1920.
Når Dronningen er på sommertogt, fungerer det cirka 80 meter lange Kongeskib som Majestætens residens, og under årets to sommertogter vil Dronningen traditionen tro afholde receptioner rundt om i havnene. Flere detaljer om sommertogterne og genforeningsbesøgets programpunkter offentliggøres senere.
Dannebrogs 90 år
I sine 90 år på søen har Kongeskibet Dannebrog besøgt hovedparten af havnene i Danmark, Grønland og Færøerne samt havne i Middelhavet, Caribien og på USA’s østkyst. Kongeskibet blev navngivet af Dronning Alexandrine og afløste hjuldamperen Dannebrog, der havde fungeret som kongeskib siden 1879. Ud over at fungere som officiel og privat residens for den kongelige familie, er Dannebrog også et uddannelsessted for værnepligtige og officerselever ligesom skibet tager del i farvandsovervågning og redningstjeneste. Gennem tiden har Kongeskibet Dannebrog uddannet cirka 3.300 værnepligtige og sejlet mere end 800.000 sømil.
Links
Kredit
FOTO. Zhong MIn Peng©/RP
AF: Kongehuset og Henning S. T. K. E. S. Okholm
丹麦女王开启夏季巡游,第一天访问赫尔辛格市