Unik gæsteoplevelse med fokus på tiger velfærd

Europas største tigeranlæg

Knuthenborg Safaripark har åbnet Europas største tigeranlæg med pensionerede cirkustigere

Den nye tigerskov åbnede d. 1. juni 2021, hvor den første pensionerede cirkustiger i Knuthenborg Safaripark, Kemi, og vores fire andre tigre nu bor.

Sidste år byggede Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse Europas største elefantanlæg til fire pensionerede cirkuselefanter. I år har vi gjort kunsten efter med et tilsvarende anlæg til tigere. Knuthenborg Safaripark har sammen med Dyrenes Beskyttelse og med støtte fra QATO Fonden designet et tigeranlæg, der huser en pensioneret cirkustiger fra Spanien og på sigt skal huse andre såkaldte ’rescue-tigere’. Anlægget bliver det største af sin slags i Europa, hvor tigerne skal leve ude hele året.

”Samarbejdet mellem Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark beror på vores fælles forståelse af god dyrevelfærd. Vi har nu arbejdet rigtig meget sammen omkring de pensionerede cirkuselefanter, og så er det naturligt at fortsætte det gode arbejde. Denne gang med fokus på tigere i endnu et internationalt forgangsanlæg,” fortæller direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

Knuthenborg Safariparks gamle anlæg til tigere, ’Tigerskoven’, har med de nye ambitioner ændret sig. Blandt andet er det gamle gennemkørsels anlæg bygget om til et gennemgangsanlæg, der består af en 200 meter lang gangbro i knap 5 meters højde. Her kan man se ned og følge tigerens liv på nærmeste hold. Det er en helt særlig natur- og dyreoplevelse, der giver gæsterne et sjældent indblik i verdens største kattedyrs formidable camouflageevne og lydløse gang. Tigerne kan også opleves fra en stor rude fra jorden.

”Den nye tiger skov er en pendant til elefantanlægget, idet vi nu har skabt fremtidens tigeranlæg. Et anlæg hvor velfærd og naturlige miljøer er i centrum samtidig med, at gæsterne får en fantastisk dyreoplevelse,” siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.

Derfor giver det også rigtig god mening for os at tage imod en tiger som Keni, der kan få en rolig pension efter et omskifteligt liv. Tigere er solitære dyr og færdes over store territorier i naturen, hvor de kun omgås andre tigere i begrænset omfang. Det nye anlæg afspejler i højere grad denne adfærd hos tigerne, og derfor er Tigerskoven delt op i fire adskilte områder, så nogle tigre kan færdes naturligt hver for sig, imens andre tigre, som er vokset op sammen, kan gå to og to.

Den nye tiger skov er bygget i samme område som den gamle naturskov, og vi glæder os til at invitere alle gæsterne ind i Tigerskoven. Byggeriet af det nye anlæg støttes af QATO Fonden.

Dinosaurskoven

I Knuthenborg, som er Nordeuropas største safaripark, sætter dyrene tempoet, når de går frit rundt på de store arealer. Her er plads til at blive forbløffet af dyrenes storhed, suset i maven, når rutsjebanerne ræser, forskrækkelsen første gang I ser verdens og hyggen ved at klappe æsler, eller nyde lokal og bæredygtig mad med den smukkeste udsigt over Savannen. Men den komplette Knuthenborg oplevelse får I, når I overnatter i Knuthenborg Camp midt i parken med udsigt til dyrene. Læs mere om alle oplevelserne nedenfor.

I den smukkeste skov af kæmpe sequoia- og cyprestræer oplever I fortidens kæmper næsten lyslevende – selv øjnene bevæger sig! FOTO:Zhong Min Peng©RP


Pteranodon dinosaur hængende i Dinosaur Skoven i Knuthenborg

I den smukkeste skov af kæmpe sequoia- og cyprestræer oplever I fortidens kæmper næsten lyslevende – selv øjnene bevæger sig! Vores Dinosaur Skov er den vildeste i Europa. Her møder I alle de vilde dinosaurer lige fra den vilde T. rex og til verdens største dinosaur – en hele 47 meter lang hals.

I den smukkeste skov af kæmpe sequoia- og cyprestræer oplever I fortidens kæmper
næsten lyslevende – selv øjnene bevæger sig!
FOTO:Zhong Min Peng©RP

I Dinosaur Skovens camp-område bliver I klogere på historien om livet på Jorden, dinosaurernes udvikling og deres efterkommere, samt palæontologernes arbejde med udgravninger og identifikation af fossile fund. Børn og barnlige sjæle kan hugge fossiler ud af 60 millioner år gamle kalkblokke fra Faxe Kalkbrud. Kig også ind i vores butik, Pangea, hvor vi sælger alt lige fra dinosaur bamser til ægte dinosaurfossiler! Fra området er der adgang til anlægget med emuer og kænguruer, som begge har relevans for dinosaurernes historie.

Du kan også besøge Knuthenborgs Naturhistoriske Museum. Her kommer du med på en tidsrejse fra permtiden og ind i dinosaurernes æra.
Oplev Europas mest komplette udstilling af per dyr og kulminationen: den frygtindgydende Big Joe.

Danmarks Elefanter Knuthenborg

I foråret 2018 blev et totalforbud mod vilde dyr i cirkus indført i Danmark, og i efteråret 2019 blev det afgjort, at vi i Knuthenborg Safaripark skulle overtage landets sidste fire cirkuselefanter, Lara, Djungla, Jenny og Ramboline. Du kan opleve dem i deres store anlæg, Elefant Sletten.

Anlæggets fire elefanter har de sidste 30 år optrådt i cirkus forestillinger i hele Europa, men her i deres pensionisttilværelse i Knuthenborg Safaripark skal de ”bare være elefanter” med naturlig adfærd i et 140.000 m2 stort savannelignende anlæg.

Du kan opleve dem i deres store anlæg, Elefant Sletten.
FOTO:Zhong Min Peng©RP

Europas største og mest avancerede elefantanlæg

Elefantanlægget er ikke bare stort – det er også et anlæg, der i sin udformning ikke er set andre steder i Europa. Anlægget skal derfor også fungere som inspiration for andre holdere af elefanter til, hvordan fremtidens elefantanlæg skal udformes.

Størrelsen og indretningen af anlægget giver os mulighed for at aktivere dyrene på forskellige måder hver dag, og på den måde udfordre deres instinkter for at søge føde. Der vil konstant være foder opgaver rundt omkring i det store anlæg, som dyrene skal løse. Dyrene kan også bade i vand, mudder og sand samt socialisere med hinanden, som hvis de var på den rigtige savanne i Afrika.

Projekteringen af anlægget er blevet til virkelighed i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og har haft et primært fokus på at give en maksimal dyrevelfærd.

Anlægget giver jer gæster følelsen af at kigge ud over den afrikanske savanne og nyde synet af disse fantastiske dyr. Vi håber at skabe en relation mellem vores gæster og vores dyr, som i sidste ende giver lyst til at beskytte ikke bare elefanter, men vores sårbare natur i hele verden.

Se illustration af den enorme elefant slette her. Den er lavet af Sanne Fredi

Camp Masai Mara

Flok giraffer spiser foran terrassen ved telt Camp Masai Mara i Knuthenborg

Flok giraffer spiser foran terrassen ved telt Camp Masai Mara i Knuthenborg.
FOTO:Zhong Min Peng©RP

Når I sidder på verandaen to meter over jorden, kan I – i øjenhøjde – følge livet blandt alle de vilde dyr på Savannen. Måske kigger de nysgerrige giraffer forbi under aftensmaden, eller hvad med et besøg af imponerende næsehorn, de særlige gnuer, smukke eland antilope eller de hurtige sabelantiloper? I Camp Masai Mara får I den ultimative ferieoplevelse, når I lægger jer til at sove i Knuthenborg og vågner op midt i Afrika.

Hvad med et besøg af imponerende næsehorn, de særlige gnuer, smukke eland antilope eller de hurtige sabelantiloper?
FOTO:Zhong Min Peng©RP
Projekteringen af anlægget er blevet til virkelighed i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og har haft et primært fokus på at give en maksimal dyrevelfærd.
FOTO:Zhong Min Peng©RP
Når I sidder på verandaen to meter over jorden, kan I – i øjenhøjde – følge livet blandt alle de vilde dyr
på Savannen. Måske kigger de nysgerrige giraffer forbi under aftensmaden.
FOTO:Zhong Min Peng©RP

Kredit

FOTO: Zhong Min Peng©RP

AF. Knuthenborg Safaripark og Herning Okholm

Skriv et svar