Kronprinsen af Danmark forestod den 24. maj 2022 overrækkelsen af The Brain Prize 2022 på Villa Copenhagen i København. The Brain Prize er verdens største hjerneforskningspris og tildeles af Lundbeckfonden til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til hjerneforskningen. The Brain Prize blev første gang uddelt i 2011, og med prisen følger 10 millioner kroner. Professorerne Silvia Arber, Ole Kiehn og Martyn Goulding har modtaget prisen for at have revolutioneret forståelsen for de neuronale celletyper og kredsløb, der ligger til grund for bevægelse.
Hans kongelige Højhed af Danmark overrakte The Brain Prize 2022 til professorerne Silvia Arber, Ole Kiehn og Martyn Goulding. Med The Brain Prize ønsker Lundbeckfonden at sætte fokus på vigtigheden af hjerneforskning samt at sætte Danmark på verdenskortet inden for neuroscience.
Kronprinsen talte ved overrækkelsen af The Brain Prize 2022 den 24. maj 2022
Offentliggjort den 24. maj 2022.
Kredit
AF: Statsministeriet og Henning Okholm
FOTO: Zhong Min Peng©/RP